På flade veje er det mest luften, der bremser dig. Hvad timerekorden lærer om CdA, position og test, og hvordan du måler din egen luftmodstand.
Aerodynamik på cyklen handler om den luft, du skubber til side, og på flade veje i løbsfart er luften det meste af det, der bremser dig. Ved 40 km/t går omkring 85 % af en rytters watt til luftmodstand, mens dæk og drivlinje tager resten. Den effekt, der skal til for at skubbe luften væk, stiger med farten i tredje potens. Derfor kan en lille ændring i positionen være lige så meget værd som flere måneders træning. Timerekorden køres alene på en velodrom, hvor næsten hver eneste watt går til luften, og den viser det tydeligere end nogen anden disciplin.
Hvor stor en del af din watt går til luftmodstand?
Ved 40 km/t på en flad vej går omkring 85 % af en rytters watt til luftmodstand. Selv ved 30 km/t tager luften cirka tre fjerdedele, og andelen vokser, jo hurtigere du kører.
To kræfter holder dig tilbage på en flad vej: luften og dækkenes rullemodstand. Rullemodstanden vokser i takt med farten. Luftmodstanden vokser med farten i anden potens, og den effekt, der skal til for at overvinde den, vokser med farten i tredje potens. Kører du 10 % hurtigere, stiger luftens del af regningen med omkring en tredjedel.
Tabellen viser den effekt, en rytter og en cykel, der tilsammen vejer 80 kg, skal bruge på en flad vej uden vind, i tre positioner. Den bygger på den gængse model for effekten på landevejen med luft ved havniveau, gode landevejsdæk og et lille tab i drivlinjen.
| Fart | På bremsegrebene (CdA 0,32) | I bukken (CdA 0,26) | Enkeltstartsposition (CdA 0,21) |
|---|---|---|---|
| 30 km/t | 143 W | 121 W | 103 W |
| 35 km/t | 216 W | 181 W | 153 W |
| 40 km/t | 312 W | 260 W | 217 W |
| 45 km/t | 433 W | 359 W | 298 W |
Ved 40 km/t tager luften 84 til 88 % af effekten ved hjulet, afhængigt af positionen. En oversigtsartikel af Debraux og kolleger (2011) satte tallet til omkring 90 % for ryttere over 50 km/t. Jo lavere farten er, jo mere betyder rullemodstanden, men selv ved 30 km/t står luften for omkring tre fjerdedele af det samlede.
Hvad er CdA i cykling?
CdA er dit luftmodstandsareal, altså hvor stor du er for luften (frontarealet, A) ganget med, hvor glat luften strømmer rundt om dig (luftmodstandskoefficienten, Cd). Det måles i kvadratmeter. To ryttere med samme frontareal kan have forskellig CdA på grund af kropsform, tøj og hjelm.
Værdierne i tabellen ovenfor er eksempler for en amatørrytter. Enkeltstartsryttere med en indøvet position kommer meget længere ned.
CdA er nyttig, fordi den omsætter aerodynamik til watt. Ved 40 km/t sparer du cirka 8,6 W ved at sænke din CdA med 0,01 kvadratmeter. Ved 30 km/t sparer den samme ændring cirka 3,6 W. Hurtigere ryttere sparer flere watt på en aeroændring, men langsommere ryttere sparer mere tid, fordi de er længere tid på ruten:
| Watt holdt over 40 km | Tid sparet med 0,01 m² lavere CdA |
|---|---|
| 200 W | cirka 48 sekunder |
| 250 W | cirka 45 sekunder |
| 300 W | cirka 42 sekunder |
Det er også derfor, at watt per kilo forklarer klatring, men ikke flade veje. På fladen er det watt i forhold til luftmodstand, der tæller, og derfor kører tungere og stærkere ryttere ofte gode enkeltstarter. Artiklen om watt per kilo dækker klatresiden.
Hvad lærer timerekorden om aerodynamik?
Timerekorden viser, at små gevinster i fart er dyre. Når næsten al effekten går til luften, kræver det en cirka 2,5 % lavere CdA at køre 0,83 % hurtigere ved samme watt. Den viser også, at luften selv betyder noget, at aerogevinster kommer af gentagne målinger, og at en hurtig position kun tæller, hvis du kan holde den.
UCI's timerekord er én rytter og én time på en velodrom. Der er ingen vind, ingen bakker og intet felt, så resultatet afhænger af watt, aerodynamik, rullemodstand og luften selv. Her er de seneste rekorder:
| År | Rytter | Sted | Distance |
|---|---|---|---|
| 2015 | Bradley Wiggins | London, Lee Valley VeloPark | 54,526 km |
| 2019 | Victor Campenaerts | Aguascalientes, Mexico | 55,089 km |
| 2022 | Dan Bigham | Grenchen, Schweiz | 55,548 km |
| 2022 | Filippo Ganna | Grenchen, Schweiz | 56,792 km |
| 2023 | Vittoria Bussi | Aguascalientes, Mexico | 50,267 km |
| 2025 | Vittoria Bussi | Aguascalientes, Mexico | 50,455 km |
I skrivende stund er det Gannas og Bussis resultater, der er rekorderne. Fire lektioner skiller sig ud.
Marginerne er små, og tredje potens gør dem dyre
Bigham slog Campenaerts' distance med 459 meter, altså 0,83 %, den gevinst i fart, der kræver en cirka 2,5 % lavere CdA ved samme watt. Gannas rekord er 4,2 % længere end Wiggins'. Under de samme forhold ville den forskel kræve omkring 13 % mere watt, en cirka 11 % lavere CdA eller en blanding af de to. Fart er let at beskrive og dyr at købe.
Luften selv betyder noget
Tættere luft giver mere luftmodstand. Da Wiggins satte sin rekord i London, sagde hans træner Heiko Salzwedel, at lufttrykket den aften var usædvanligt højt, og han frygtede, at det havde kostet distance, skrev nyhedsbureauet AFP. Begge Bussis rekorder og Campenaerts' blev kørt i Aguascalientes, en velodrom i stor højde. Her giver den tyndere luft mindre luftmodstand ved samme watt, men også mindre ilt til rytteren. Når du sammenligner dine egne testture, så notér temperatur og lufttryk: 3 % tættere luft koster cirka 1 % af farten på fladen.
Mål, og mål så igen
Bigham har studeret motorsportsteknik og arbejdede som præstationsingeniør hos Ineos Grenadiers, da han satte sin rekord. I 2024 blev han ingeniørchef hos Red Bull–Bora–hansgrohe. I et interview med det tyske magasin Tour i 2022 sagde han, at aerogevinster kommer af at måle luftmodstanden mere præcist, i vindtunnelen eller på velodromen, og af at teste og forfine igen og igen. Han sagde også, at hans luftmodstand steg med omkring 7 %, når han løftede hovedet eller forlod sin position.
Positionen skal kunne holde
En timerekord køres i én position i 60 minutter. En position, der er et par watt hurtigere, men som ikke kan holdes, eller som koster watt, er langsommere i praksis. Den afvejning er kernen i et godt bikefit til enkeltstart.
Skal du forbedre positionen eller udstyret først?
Arbejd med positionen først. Rytterens krop står for det meste af luftmodstanden, så det er i positionen, de fleste ryttere finder de største gevinster. Udstyret kommer bagefter og er lettere at vurdere, når positionen ligger fast.
For de fleste amatører er det her rækkefølgen at arbejde i:
- Overkrop og hoved. En fladere ryg og et lavere og mere roligt hoved. Bighams 7 % minder om, at hovedet flytter tallet, selv når resten af positionen er uændret.
- Arme og hænder. Smallere hænder og underarme, der skærmer for brystet, inden for det, du kan styre og holde sikkert.
- Tøj. En tætsiddende skinsuit eller trøje. Stof, der blafrer, koster watt ved enhver fart.
- Hjelm. Den rigtige hjelm afhænger af, hvordan du holder hovedet. Test den i din egen position.
- Hjul, stel og dæk. De giver reelle gevinster, og dækkene ændrer også rullemodstanden. Gevinsterne er som regel mindre end ved de fire første punkter, og de er lettere at købe end at eftervise.
Hver ændring skal vejes op mod watt og komfort. En lavere front, der lukker din hoftevinkel, kan koste flere watt, end den sparer. Test positionen, så længe dit løb varer, og ikke kun i fem minutter.
Hvordan tester du din aerodynamik uden en vindtunnel?
De fleste ryttere kan teste deres aerodynamik med en wattmåler på en velodrom eller på en rundstrækning på vejen. En vindtunnel er den mest præcise mulighed og den mindst tilgængelige.
Debraux og kolleger (2011) gennemgik metoderne. De konkluderede, at de fleste feltmetoder er billige og giver gyldige resultater sammenlignet med vindtunnelen, forudsat at de bliver udført omhyggeligt.
| Metode | Hvad du skal bruge | Godt til |
|---|---|---|
| Omgange på velodromen ved fast watt | Tid på banen, en wattmåler | At sammenligne positioner og tøj i stille luft |
| Virtual elevation på en rundstrækning | Wattmåler, hastighedssensor, højdedata, software | Regelmæssige test tæt på, hvor du bor |
| Vindtunnel | En booking og et budget | Præcise tal og valg af hjelm |
Virtual elevation-metoden
Robert Chung beskrev for omkring tyve år siden en feltmetode, som stadig er meget brugt. Du kører en lukket rundstrækning med en wattmåler. Et program bruger din watt, fart, masse og en antaget CdA og rullemodstand til at genskabe vejens højdeprofil ud fra energibalancen. Er de antagne værdier rigtige, starter og slutter hver omgang af den virtuelle højdeprofil i samme højde, fordi en lukket rute ikke har nogen samlet stigning. Justér CdA og rullemodstand, indtil omgangene ligger oven i hinanden. Så har du din luftmodstand. Golden Cheetah, det gratis analyseprogram med åben kildekode, har et værktøj til det, der hedder Aerolab.
En praktisk fremgangsmåde, baseret på Silcas guide, der er skrevet med input fra Chung:
- Vælg en rundstrækning på 30 sekunder til fem minutter, som du kan køre uden at bremse og uden trafik.
- Vælg en vindstille dag, og notér temperatur og lufttryk.
- Kør mindst tre omgange pr. opsætning, gerne fem eller seks, og varier effekten undervejs. Forskellige hastigheder hjælper med at skille luftmodstand fra rullemodstand.
- Hold positionen nøjagtigt. Sætter du dig op i et sving, ændrer det tallet.
- Test i rækkefølgen A, B, A, B med de samme dæk ved det samme tryk.
Et regneeksempel fra velodromen
På en bane holder du effekten konstant og sammenligner farten. Lad os sige, at du kører flere omgange ved 300 W i din sædvanlige position med et gennemsnit på 45,0 km/t. Derefter gentager du i en ny position og får et gennemsnit på 45,6 km/t. Fordi næsten al effekten går til luften, giver forholdet mellem farterne i tredje potens forholdet mellem luftmodstandene: (45,6 ÷ 45,0)³ er cirka 1,04, så den nye position har omkring 4 % lavere CdA.
Gentag begge positioner for at sikre, at forskellen er større end spredningen mellem dine forsøg. I Velograph kan du trække hen over et stykke af en tur og se dets gennemsnitlige watt og fart, så det går hurtigt at sammenligne forsøgene.
Tag så den hurtigere position med ud på vejen, kør den ved løbsindsats lige så længe, som dit løb varer, og tjek, at din watt holder. Aerodynamik vinder kun tid, hvis du kan holde positionen og watt på samme tid. Din plan for pacing (tempofordeling) på enkeltstart skal bygge på den position, du kan holde, og ikke på den, du testede i nogle få omgange. Som historien om marginal gains viser, tæller gevinsten først, når du har målt den.
Videre læsning
- Aerodynamic drag in cycling: methods of assessment (på engelsk), Debraux og kolleger, Sports Biomechanics, 2011.
- Validation of a mathematical model for road cycling power (på engelsk), Martin og kolleger, Journal of Applied Biomechanics, 1998.
- Daniel Bigham breaks the UCI Hour Record (på engelsk), UCI, 2022.
- Vittoria Bussi beats her own UCI Hour Record (på engelsk), UCI, 2025.
Velograph er ikke tilknyttet, sponsoreret eller anbefalet af noget hold, nogen rytter eller nogen virksomhed, der nævnes i denne artikel. Navnene bruges kun til at henvise til offentligt omtalt arbejde.
