En løbsplan på én side til holdets stab: ruten, vinden, roller, plan B, flasker og udstyr, holdmødet, og hvad der ændrer sig i et etapeløb.
En løbsplan, som rytterne bruger, kan være på én side og svarer på fire spørgsmål. Hvad vil holdet have ud af løbet? Hvor bliver løbet afgjort? Hvem gør hvad? Hvad sker der, når det går galt? Forplejning, udstyr og tidsplan understøtter de svar. Skriv planen to eller tre dage før løbet, gennemgå den på holdmødet aftenen før, og gem den til evalueringen bagefter.
Hvad skal en løbsplan indeholde?
En løbsplan dækker målet, nøglestederne, vejret, hver rytters rolle, taktikken, plan B, forplejning, udstyr og de spørgsmål, der stadig er åbne. Det hele skal kunne være på én side.
Løbsplaner fejler som regel på en af to måder. Nogle er gode hensigter, fx "vær opmærksom og kør med fremme", som ingen kan handle på. Andre fylder seks sider, som rytterne skimmer i bussen. En plan, der virker, er kort og konkret og skrevet i samme rækkefølge, som løbet forløber. Fyld disse overskrifter ud med steder, kilometer og navne.
| Afsnit | Det skriver du | Eksempel |
|---|---|---|
| Mål | En eller to sætninger om, hvordan succes ser ud | Vind massespurten; top 10 til den anden kaptajn, hvis et udbrud holder hele vejen |
| Nøglesteder | De tre til fem steder, hvor løbet vender, med kilometer | Km 118: venstresving ud på den åbne digevej, sidevind fra højre |
| Vejr | Vindretning og vindstyrke ved nøglestederne, temperatur, regn | Sydvestlig vind, 25 km/t, 14 °C, tørvejr til kl. 15.00 |
| Roller | Én opgave pr. rytter, med en start og en slutning | Luk angreb til 40 km før mål, derefter flasker |
| Taktik | Plan A i løbets rækkefølge: start, midte, finale | Lad et udbrud på op til fire ryttere gå, og hold forspringet på tre minutter |
| Plan B | Det, der sker efter et styrt, en punktering eller et udbrud uden os | Punkterer sprinteren efter km 150, venter to navngivne ryttere |
| Forplejning | Mål for energiindtag, flasker, langningszone, hvor staben står | Langningszone ved km 96 i højre side; to flasker hver fra bilen ved km 60 |
| Udstyr | Hjul, dæk og dæktryk, gearing, tøj, reservedele | 30 mm dæk; et 32-tands tandhjul til stigningen på 14 % |
| Åbne spørgsmål | Det, der stadig skal tjekkes før start | Har den sidste kilometer fået ny asfalt? Spørg arrangøren |
Målet står først, fordi alle de andre linjer tjener det. "Vind" er ikke et brugbart mål i de fleste løb. "Få vores klatrer i top fem på bjergafslutningen" eller "hav en rytter med i alle angreb indtil stigningen" giver hver rytter noget at holde sine egne beslutninger op imod, når der er stille i radioen.
Hvor på ruten bliver løbet afgjort?
Et løb bliver som regel afgjort på tre til fem nøglesteder på ruten, ofte der, hvor placeringen i feltet betyder mere end benene. Det kan være foden af den store stigning, en smal bro, en brostenssektor, et skarpt sving ud i sidevind eller den sidste rundkørsel.
Markér hvert sted med kilometer, hvad der vil ske der, og hvor holdet skal være to eller tre kilometer før. Ryttere husker "top 20 før venstresvinget ved km 118" langt bedre end "kør godt placeret".
Arrangørens tekniske guide viser ruten, stigningerne, langningszonen og et detaljeret kort over de sidste kilometer. En GPX-fil af ruten giver profilen og stigningsprocenterne. Ryttere, der kørte sidste års udgave, og deres filer fra den dag viser, hvor løbet blev hårdt. En rekognoscering af den afgørende del af ruten er mere værd end noget kort, hvis kalenderen giver plads til det.
På de sidste 10 km skal du tjekke fem ting: den sidste stigning eller korte bakke, indsnævringer og trafikheller, afstanden fra sidste sving til stregen, hældningen på opløbsstrækningen og vindretningen på den. Et sprinterhold, der først opdager et 90-graders sving 400 meter før mål på dagen, mister sit sprinttog.
Hvordan planlægger man vifter i sidevind?
Markér hver strækning, hvor vejen drejer ud i sidevind, og skriv navnet på den rytter, der samler holdet før hver af dem. I flade løb er det ofte vinden, der splitter feltet.
Når vinden blæser på tværs af vejen, søger rytterne læ i skrå rækker, der kaldes vifter, og der er kun plads til så mange i hver vifte, som vejen er bred. Et hold, der ved, hvor vejen drejer ud i sidevind, kan være fremme, før feltet splitter. Et hold, der først finder ud af det på dagen, ender som regel bagved.
Tour de France 2013 viser, hvad det kan koste. Den 13. etape fra Tours til Saint-Amand-Montrond var 173 km lang og næsten flad. Omega Pharma-Quick Step satte tempoet op i sidevinden og splittede feltet, og Saxo-Tinkoff angreb cirka 30 km før mål. Alberto Contador tog 1 minut og 9 sekunder på den samlede førende, Chris Froome, og Mark Cavendish vandt etapen. Alejandro Valverde, der var nummer to samlet den morgen, punkterede, kom bag en splittelse og tabte flere minutter.
Notér ud fra timeprognosen, hvor vinden kommer fra, og hvor kraftig den er ved hvert nøglested. Temperaturen påvirker, hvor mange flasker rytterne har brug for. Regn ændrer dæktryk, tøj og den måde, rytterne kører ned ad bakkerne på.
Hvordan fordeler man rollerne i en løbsplan?
Giv hver rytter én opgave med en start og en slutning, og skriv, hvad der kommer bagefter, for en rolle i sig selv er ikke en instruktion. Skriv opgaven, så en træt rytter kan gentage den i ét åndedrag.
De almindelige roller er kaptajn, beskyttet rytter, sprinter, lead-out, klatrer, vejkaptajn, hjælperytter, udbrudsrytter og fri rolle. Hver rytters linje i planen skal have tre dele: opgaven, hvor længe den gælder, og hvad der kommer bagefter.
- Luk alle angreb med tre ryttere eller flere til 50 km før mål. Hent derefter flasker, og hold kaptajnen ude af vinden.
- Tag føringen 1,5 km før mål, og kør alt, hvad du kan, til 600 meter. Træk så til side, og efterlad sprinteren på det næste hjul.
Watt-mål hjælper, hvor pacing (tempofordeling) betyder noget, fx "ikke over 380 W på første stigning, så du stadig er med på den anden". Hold dem få. En rytter, der kører efter et tal, overser som regel, hvad der sker i løbet.
Roller gør det også muligt for et hold at spille mere end ét kort. På 11. etape af Tour de France 2022 havde Jumbo-Visma to ryttere, der kunne vinde, Primož Roglič og Jonas Vingegaard. De skiftedes til at angribe Tadej Pogačar på Télégraphe og Galibier, så han måtte svare hver gang. På den sidste stigning op til Col du Granon angreb Vingegaard med mindre end 5 km igen, vandt etapen og tog den gule trøje. Hvordan du matcher ryttere med opgaverne, kan du læse i udtagelse af ryttere med data.
Hvordan skriver man en plan B til et løb?
Skriv de sandsynlige problemer på løbsdagen som "hvis ..., så ..."-linjer med navne, så ingen skal træffe en beslutning i panik ved 50 km/t.
- Punkterer kaptajnen før de sidste 30 km, venter to navngivne ryttere, og resten holder positionen fremme.
- Styrter kaptajnen eller bliver sat af i finalen, får en navngiven rytter fri rolle.
- Går et udbrud på mere end fem ryttere uden os, kører en navngiven rytter over til udbruddet i de første 10 km. Derefter jagter holdet kun, når vejkaptajnen beslutter det.
- Bliver sprinteren sat af på den sidste stigning, skifter planen til den anden sprinter eller til angreb.
- Svigter radioen, træffer vejkaptajnen beslutningerne.
Aftal på forhånd, hvem der bestemmer på vejen, når holdbilen ikke kan se løbet, og skriv navnet ind i planen.
Forplejning, flasker og udstyr
Skriv hver rytters mål for energiindtag i gram kulhydrat i timen, og brug den mængde, rytteren har øvet i træningen. Løbsdagen er ikke stedet for et nyt tal eller et nyt produkt. Tilføj kilometeren for langningszonen, hvilken side af vejen staben står på, og hvor mange flasker hver rytter tager fra bilen, og hvornår. Baggrunden for kulhydrat i timen finder du i kulhydrater på cyklen i tal. Individuelle planer hører hjemme hos en autoriseret klinisk diætist med speciale i sport.
Skriv også affaldszonerne ind i planen. Siden april 2021 har UCI's regler kun tilladt ryttere at smide flasker og affald i arrangørens affaldszoner eller at række dem til holdets folk i vejkanten eller til holdets og arrangørens køretøjer. Michael Schär blev diskvalificeret fra Flandern Rundt 2021 for at kaste en flaske mod tilskuerne. UCI mildnede straffene inden for få uger, men det var stadig forbudt at smide affald uden for zonerne.
Udstyrsafsnittet er en tjekliste. Den dækker fælghøjde efter den forventede vind, dækbredde og dæktryk efter vejbelægning og vejr, gearing til den stejleste stigning, tøj efter prognosen, reservehjul i bilen, rygnumre og tidtagningschippen.
Hvordan holder man holdmødet før et cykelløb?
Gennemgå hele planen aftenen før på cirka 20 minutter, og tag en kort opsummering om morgenen på løbsdagen. Bed derefter hver rytter om at sige sin egen opgave tilbage i én sætning. Det er den hurtigste måde at finde ud af, hvad der ikke var klart.
Følg skabelonens rækkefølge: målet, så ruten og nøglestederne med profilen på skærmen, vejret, hver rytters rolle med navn, plan B og til sidst forplejning og udstyr.
Giv rytterne en udgave, de kan læse igen på telefonen. Nogle taper også en lap med de vigtigste kilometer på overrøret. Tag planen med til løbsevalueringen efter løbet, og læg den ved siden af filerne, for analysen af løbsfilen viser, hvor løbet vendte.
Hvad ændrer sig i et etapeløb?
Et etapeløb kræver en plan i to lag. Den samlede plan fastlægger målet for klassementet, og hver dag får en kort etapeplan, der skrives om aftenen efter dagens evaluering.
Den samlede plan udpeger også de etaper, holdet vil vinde, og de etaper, hvor rytterne skal spare kræfter. Hver dags plan skrives på ny, fordi klassementet, rytternes ben og vejret ændrer sig fra dag til dag. En sprinteretape og en bjergetape kræver forskellige roller, så rollerne skrives for hver etape.
Løbsplaner i Velograph
I Velograph har hvert løb i holdets kalender sin egen side med rytterne og deres roller, ruten, pacing, løbsplanen og evalueringen. Planen har stort set de samme afsnit som skabelonen ovenfor: mål, taktik, nøglesteder, ernæring, udstyr, nødplaner og åbne spørgsmål. Staben skriver den selv eller beder AI'en om at lave et udkast til de afsnit, der stadig er tomme. AI'en læser ruten og de udtagne rytteres seneste form, markerer det, den har skrevet, som AI, erstatter aldrig det, et menneske har skrevet, og tilføjer de spørgsmål, den ikke kunne svare på.
Rytterne ser først planen, når staben deler den, og deres egen rolle og instruktioner står øverst. Et etapeløb får sine etaper, hver med type, distance, højdemeter og noter. Pacing giver en rytter et watt-mål for hver del af ruten og den tid, det bør give. Et afsluttet løb uden en GPX-fil får sin rute tegnet ud fra rytternes egne ture. Prissiden viser, hvilke abonnementer der omfatter løbsplaner.
Videre læsning
- UCI adapts rules on the discarding of bottles and waste at the Giro d'Italia (på engelsk), UCI, 2021.
- Bottlegate: no automatic DQ for riders throwing water bottles as UCI softens littering penalties (på engelsk), road.cc, 2021.
- Mark Cavendish wins, Alejandro Valverde loses on stage 13 of the Tour de France (på engelsk), Cycling Weekly, 2013.
- Pogačar cracks on Col du Granon but vows to 'fight until the end' (på engelsk), SBS Sport, 2022.
Velograph er ikke tilknyttet, sponsoreret eller anbefalet af noget hold, nogen rytter eller nogen virksomhed, der nævnes i denne artikel. Navnene bruges kun til at henvise til offentligt omtalt arbejde.
