Hold løbsevalueringen inden for 48 timer: fire faste spørgsmål, de data, der er værd at tage med, rytternes egen vurdering og to eller tre handlinger.
En løbsevaluering sammenligner det, holdet havde planlagt, med det, der skete. Den finder ud af, hvorfor de to var forskellige, og slutter med to eller tre handlinger til næste løb. Hold den inden for 24 til 48 timer, mens hukommelsen er frisk, og før næste løb fylder det hele. Spørg rytterne om deres egen vurdering, før staben giver sin. Tag nogle få tal med frem for hver eneste fil, og hold snakken på beslutninger, ikke på personer.
Forbedrer en evaluering efter løbet præstationen?
Ja, i en metaanalyse fra 2013 med 46 stikprøver og i alt 2.136 personer forbedrede evalueringer præstationen med cirka 20 til 25 % i gennemsnit sammenlignet med slet ingen evaluering. Effekten var omtrent den samme for hold og for enkeltpersoner.
Forskerne Tannenbaum og Cerasoli offentliggjorde metaanalysen i tidsskriftet Human Factors. Effekten holdt i rigtigt arbejde såvel som i simulationer.
Ingen af stikprøverne handlede om cykelryttere, men læren kan overføres. En kort, struktureret samtale efter løbet er en af de billigste måder, et hold kan blive bedre på. Den koster en time og lidt ærlighed. Alternativet er at gentage de samme fejl i det samme sving næste år.
De fleste gode evalueringer låner deres form fra metoden after-action review, som den amerikanske hær udviklede i 1970'erne. Metoden drøfter fire ting: hvilket resultat holdet ønskede, hvilket resultat det fik, om og hvorfor de to var forskellige, og hvad man lærte. Tanken er, at de mennesker, der var der, selv finder ud af, hvad der skete og hvorfor, frem for at få en dom ovenfra.
Hvornår skal man holde en løbsevaluering?
Saml holdet til evaluering inden for 24 til 48 timer efter løbet, ikke ved bussen lige efter målstregen og ikke en uge senere. Hver rytter skriver først en kort refleksion alene, samme aften eller næste morgen.
En rytter, der har tabt en spurt med et halvt hjul, giver ikke en rolig forklaring ti minutter senere. En uge senere er detaljerne falmet, og alle tænker på næste løb. Fire lag fungerer godt for de fleste hold.
| Evaluering | Hvornår | Hvem | Hvor længe |
|---|---|---|---|
| Rytterens egen refleksion | Samme aften eller næste morgen | Hver rytter for sig, skriftligt | 10 minutter |
| Holdevaluering | Inden for 24 til 48 timer | Rytterne, der kørte, sportsdirektøren, træneren og de folk fra staben, hvis område kom på bordet | 30 til 45 minutter |
| Individuel evaluering | Inden for en uge | Én rytter og rytterens træner | 15 til 20 minutter |
| Evaluering på etapeløb | Hver aften efter massage og aftensmad | Ryttere og stab | 10 minutter og derefter morgendagens plan |
Rytterne skriver deres refleksion alene og først, og det er der en grund til. Når den højeste stemme i rummet har talt, eller når alle kender resultatet, bøjer hukommelsen sig efter det. Det samme sker med data. Står der allerede en wattkurve på skærmen, har rytterne en tendens til at forklare kurven frem for at sige, hvad de så.
Hvordan strukturerer man en løbsevaluering?
Brug de samme fire dele hver gang, og spørg, hvad planen var, hvad der skete, hvorfor det gik anderledes, og hvad I gør næste gang. Så ved rytterne, hvad der kommer, og kan forberede sig. Tiderne herunder passer til en holdevaluering på 40 minutter.
- 1. Hvad var planen? Læs målet og nøglemomenterne fra løbsplanen højt. Afsæt 3 minutter. Hvis planen var uklar, er det det første fund.
- 2. Hvad skete der? Genskab løbet i rækkefølge fra start til mål, med rytternes beretninger først og filerne bagefter. Bliv enige om fakta, før nogen giver sin mening. Afsæt 12 minutter.
- 3. Hvorfor gik det anderledes? Spørg hvorfor ved hvert moment, hvor løbet gik en anden vej end planlagt. Skil det, holdet selv havde styr på, fra det, holdet ikke havde styr på. Placering i feltet, timing, forplejning og udstyr hører til det første. Et styrt længere fremme eller en stærkere modstander hører til det andet. Afsæt 15 minutter.
- 4. Hvad gør vi næste gang? Aftal to eller tre handlinger, hver med en ansvarlig og en dato. Afsæt 10 minutter. Er der flere end tre, bliver ingen af dem som regel til noget.
Et eksempel viser, hvor konkret en handling skal være, for at den bliver til noget. Planen sagde "top 20 før venstresvinget ind i sidevinden ved km 118". Kun tre af seks ryttere nåede det. Rytterne fortalte, at vejkaptajnens kald kom 2 km før svinget, på en smal vej, hvor ingen kunne komme frem. Handlingen bliver at samle holdet 5 km før hver sidevindsstrækning og at øve at køre frem som gruppe på torsdagens tur. Vejkaptajnen er ansvarlig, og det bliver tjekket ved næste flade løb.
Hvilke data skal man tage med til en løbsevaluering?
Tag kun de tal med, der svarer på de spørgsmål, løbet rejste, for eksempel watt før hvert nøglemoment, stigningerne side om side, ryk, watt sent i løbet og energiindtag. Lad resten af filen ligge til trænerens egen analyse.
Data bekræfter eller retter hukommelsen ved nøglemomenterne, men det erstatter ikke historien. En komplet metode finder du i artiklen om at læse en løbsfil.
- Watt og placering i de to minutter før hvert nøglemoment, for eksempel svinget ind i sidevinden eller foden af stigningen.
- Hver rytters tid og watt per kilo på hver stigning, side om side.
- Rykkene over critical power (CP), den højeste effekt en rytter kan holde uden at tære på en begrænset reserve. Notér, hvor mange ryk der var, hvornår de kom, og hvem der fulgte dem.
- Den bedste effekt over 5 minutter i den sidste time sammenlignet med rytterens bedste, mens rytteren var frisk. Det viser durability, altså hvor meget effekt der er tilbage sent i et langt løb.
- Hvor meget kulhydrat og hvor mange flasker hver rytter fik i forhold til planen.
Læs tallene i sammenhæng. Lav effekt i finalen kan betyde, at en rytter sad i læ og var perfekt placeret, og ikke at rytteren var træt. Høj effekt i den første time kan betyde, at en rytter jagtede udbrud, som planen sagde, holdet skulle lade gå. Rytternes beretninger fortæller dig, hvad der var tilfældet.
Hvad skal en rytter skrive efter et løb?
Efter et løb skriver hver rytter ned, hvordan det gik på en skala fra 1 til 5, hvad der gik godt, hvad rytteren ville gøre anderledes næste gang, og om der er andet.
Hver rytters skriftlige refleksion behøver kun fire punkter. Hvordan gik løbet for dig, fra 1 (meget dårligt) til 5 (meget godt)? Hvad gik godt? Hvad ville du gøre anderledes næste gang? Er der andet, for eksempel udstyr, mad, hvordan du havde det, eller holdets taktik? Tallet gør det let at få øje på en rytter, der sluttede godt, men havde en elendig dag, eller omvendt.
Hold rytterens ord og trænerens vurdering adskilt. En rytter skal aldrig bedes om at godkende det, en træner har skrevet om rytteren, og en træners noter må aldrig forveksles med rytterens egne ord. I den individuelle evaluering tilføjer træneren en vurdering af, hvordan rytteren løste sin opgave, og lærepunkterne til næste gang. Derefter bestemmer træneren, hvad der skal deles. Den færdige evaluering hører hjemme sammen med rytterens andre løb, så tendenser bliver synlige over en sæson.
Hvordan holder man skylden ude af en evaluering?
Sæt nogle få regler, sig dem højt første gang, og spørg, hvad rytterne så, frem for hvorfor de gjorde det forkert. En evaluering, hvor rytterne forsvarer sig selv, lærer ingen noget.
- Tal om beslutninger og øjeblikke, ikke om personlighed.
- Bedøm en beslutning ud fra det, man vidste på tidspunktet, ikke ud fra resultatet. En god beslutning kan tabe et løb, og en dårlig kan vinde det.
- Sportsdirektøren taler sidst, så rytterne siger, hvad de så, før de hører, hvad chefen mener.
- Ros konkrete handlinger, ikke indsatsen i almindelighed.
- Uenighed om udtagelse eller roller tages under fire øjne, ikke i holdrummet.
Ordlyden af spørgsmålene gør det meste af arbejdet.
| Sig ikke | Spørg hellere |
|---|---|
| Hvorfor missede du udbruddet? | Hvad så du, da udbruddet gik? |
| Du spiste for sent. | Hvornår tog du din første gel, og hvad kom i vejen? |
| Spurttoget var noget rod. | Hvor mistede toget fronten, og hvad ville have holdt det der? |
| Hvem skulle have siddet på hjulet? | Hvad sagde planen her, og var den tydelig ude på vejen? |
Det er den samme vane, der ligger bag marginal gains: at måle, sammenligne og ændre én ting, uden at nogen behøver at tabe ansigt.
Gør den let at finde til næste års udgave
De fleste hold kører de samme løb år efter år, og ruten ændrer sig sjældent meget. En evaluering, der ligger i en gruppechat, er væk til næste forår. Gem den sammen med løbet: navn, dato og udgave, planen, rytternes refleksioner, stabens vurdering, lærepunkterne og ruten med de vigtige kilometer. Så begynder arbejdet med næste års plan med sidste års lærepunkter.
Skriv en kort liste med lærepunkter for netop dette løb øverst. For eksempel: "Sidevind efter svinget ved km 118, når vinden kommer fra sydvest. Forplejningszonen ligger til højre efter et venstresving. Opløbet stiger svagt, så start spurten senere, end det ser ud til." De samme noter hjælper med udtagelse af ryttere til næste udgave.
I Velograph har hvert løb sin plan og sine evalueringer på én side. Rytterne skriver deres egen refleksion, og staben skriver holdevalueringen og en evaluering for hver rytter. Enhver AI-tolkning af data er mærket og holdt adskilt fra det, mennesker har skrevet. Staben vælger, hvad hver rytter får lov at læse. En tabel over stigningerne viser hver rytters tid og watt per kilo side om side.
Videre læsning
- Do team and individual debriefs enhance performance? A meta-analysis (på engelsk), Tannenbaum og Cerasoli, Human Factors, 2013.
- An After Action Review of a Research Project Team: A Teaching Case (på engelsk), Mack Center, University of California, Berkeley, 2015.
Velograph er ikke tilknyttet, sponsoreret eller anbefalet af noget hold, nogen rytter eller nogen virksomhed, der nævnes i denne artikel. Navnene bruges kun til at henvise til offentligt omtalt arbejde.
