Mål dine siddeknogler derhjemme med bølgepap, læs tallet i producentens skema for, hvordan du kører, og test en sadel, før du køber den.
Den rigtige sadelbredde lader begge siddeknogler hvile på sadlens flade bagerste del i den position, du kører mest i. Afstanden mellem dine siddeknogler er afstanden mellem de to knoglepunkter, du sidder på, målt fra midte til midte, og den tager ti minutter at måle derhjemme med et stykke bølgepap. Læs tallet i skemaet for den sadel, du overvejer at købe, for producenterne regner det om på hver deres måde. Husk, at jo lavere du kører, jo længere fremme sidder du. Test så sadlen på rigtige ture, før du beslutter dig.
Hvordan måler jeg mine siddeknogler derhjemme?
Sæt dig på et stykke bølgepap på en hård, flad skammel med fødderne lidt hævet, rejs dig, og mål mellem midten af de to dybeste aftryk. Mål tre gange, og brug gennemsnittet. Det tal i millimeter er afstanden mellem dine siddeknogler.
- Læg pappet på et hårdt, fladt sæde, for eksempel en køkkenskammel eller et lavt bord. Undgå et sæde med en formet overflade, som Ergons guide råder til.
- Tag tyndt tøj på, ikke cykelbukser med pude.
- Sæt dig lige ned på pappet med ret ryg og fødderne lidt hævet på et trin eller en tyk bog, så vægten går gennem siddeknoglerne.
- Rejs dig forsigtigt. Gnid en blød blyant let hen over pappet, hvis aftrykkene er svære at se, og markér midten af hvert.
- Mål mellem de to midter i millimeter. Gentag på et nyt stykke pap, tre gange i alt, og brug gennemsnittet.
Sadelproducenterne SQlab og Ergon beder begge rytterne måle mellem midten af aftrykkene. Måler du til deres yderkanter, giver de samme aftryk et større tal, så skriv ned, hvordan du målte. Aftrykkene viser, hvor din vægt trykkede igennem, ikke selve knoglerne, så se tallet som et godt skøn.
Er det mere præcist at få målt siddeknoglerne i en butik?
En måling i en butik eller hos en bikefitter er lettere at gentage, men i princippet ikke mere præcis. Den bygger på samme idé med en måleskammel eller en pude, og bikefitteren finder midterne for dig, men den måler stadig de mærker, siddeknoglerne efterlader, og ikke knoglerne.
Skriv ned, hvordan og hvor du blev målt. Ergons guide sender ryttere, der er usikre på deres resultat hjemmefra, til en forhandler med Ergons måleskammel. Den beder også om ekstra omhu nær grænsen mellem Ergons sadelstørrelser, som den sætter til omkring 12 cm. Nogle få millimeter kan ændre den størrelse, et skema giver dig, så mål igen, hvis dit tal ligger tæt på en grænse.
Hvilken sadelbredde skal jeg have?
Du skal have en sadel, der er så bred, at begge siddeknogler hviler på dens flade bagerste del og ikke på kanterne, i den position, du kører mest i. Ingen formel passer til alle sadler, for hver producent omregner afstanden til en størrelse med sit eget skema, så læs dit tal i skemaet for den sadel, du overvejer.
Producenternes metoder er forskellige i, hvad de lægger til, og hvad de måler. SQlabs offentliggjorte metode tager målet fra midte til midte og lægger en værdi til for den kørestilling, rytteren vælger ud fra producentens billeder. Den definerer en sadels bredde som den brugbare siddeflade, målt på det bredeste sted ud til der, hvor sadlen falder mere end 1 cm nedad, og ikke som hele bredden. Det samme tal på to sadler beskriver altså ikke nødvendigvis den samme siddeflade.
Bredden betyder noget for trykket, ikke kun for komforten. I et studie med 48 kvindelige konkurrencecyklister fandt Guess og kolleger, at bredere sadler hang sammen med et lavere højeste tryk på bløddelene mellem benene og et lavere gennemsnitligt tryk over hele sadlen. Studiet så på de sadler, rytterne allerede brugte, så det viser en sammenhæng, ikke et bevis.
| Det, du mærker | Hvad det kan betyde |
|---|---|
| En dump ømhed under siddeknoglerne, en fornemmelse af at sidde på kanterne | Sadlen er måske for smal til dine siddeknogler |
| Du rykker hele tiden bagud for at finde et bredere sted | Sadlen er måske for smal, som vores artikel om trykmåling på sadlen nævner |
| Inderlårene gnaver mod sadlens sider | Sadlen er måske for bred der, hvor lårene passerer, eller sidder for højt |
| Tryk eller følelsesløshed foran siddeknoglerne | Tjek hældningen, næsens form og styret før bredden |
Hvorfor ændrer kørestillingen den sadelbredde, du skal bruge?
En lavere position ruller bækkenet frem, og din vægt flytter frem på sadlen, hen på en smallere del af den. En rytter, der sidder oprejst, hviler på siddeknoglerne bagerst, mens en rytter, der kører lavt, sidder længere fremme, så den samme rytter kan have brug for en anden sadel på hver cykel.
I et studie med 20 kvindelige cykelryttere af Bressel og Larson vippede bækkenet 77 % mere frem med hænderne i bukken end oven på styret. Potter og kolleger fandt, at trykcentrum på sadlen flyttede sig frem i bukken, som vores artikel om trykmåling på sadlen beskriver. SQlabs egen metode siger det samme: En mere aggressiv kørestilling flytter trykpunktet længere frem på sadlen.
Formen bagfra og frem betyder derfor lige så meget som tallet på mærkatet. En sadel, der er bred længere fremme, kan passe en rytter, der kører lavt i lang tid, og en enkeltstartsposition roterer dig så langt frem, at du sidder på næsen, som vores guide til bikefit til enkeltstart forklarer. Kører du på to cykler i meget forskellige positioner, så mål én gang, og vælg sadel til hver af dem.
Har kvinder brug for en damesadel?
Ikke nødvendigvis. I gennemsnit sidder kvinders siddeknogler længere fra hinanden end mænds, men ryttere af begge køn er forskellige, og forskningen i sadler til kvinder peger i forskellige retninger. Vælg ud fra dit eget mål, din position og hvordan sadlen føles på rigtige ture, ikke ud fra mærkatet.
Potter og kolleger målte 11 kvinder og 11 mænd. Kvindernes siddeknogler sad i gennemsnit længere fra hinanden, og afstanden var også forskellig fra rytter til rytter og hang sammen med, hvor hver rytter belastede sadlens bagende. En sammenligning af gennemsnit kan ikke fortælle dig, hvor du selv ligger, og derfor måler du.
Studierne af bestemte udformninger er uenige med hinanden:
- Udskæringer. I studiet af Bressel og Larson vurderede 55 % af kvinderne en sadel med delvis udskæring som den mest behagelige og 30 % den almindelige sadel. I Guess' studie havde ryttere på sadler med udskæring et højere tryk på bløddelene end ryttere på sadler uden.
- Næsens bredde. I Aalborg testede Larsen og kolleger to nye sadler uden polstring, med delvis udskæring og en bred eller mellembred næse, på 19 kvinder. Den brede næse flyttede trykket frem, begge nye sadler øgede ubehaget ved siddeknoglerne, og forfatterne vurderede den mellembrede som det bedste kompromis.
En detalje, der passer én rytter, kan altså genere den næste. Polstring er lige så svær at bedømme i en butik, for hvordan en pude føles de første minutter, siger lidt om den tredje time, som studiet af puder i cykelbukser i vores artikel om sadeltryk viser. Den artikel gennemgår også, hvad du tjekker ved følelsesløshed, ømme siddeknogler og siddesår.
Hvordan tester man en sadel, før man køber den?
Monter testsadlen i din gamle højde og setback, begge målt til der, hvor siddeknoglerne hviler, og med din gamle hældning, og kør så flere ture af din normale længde på den. Giv den en score efter hver tur, og sammenlign den med din gamle sadel på samme rute.
- Spørg butikken eller din bikefitter, om du kan låne en testsadel.
- Sæt en stribe tape på den gamle sadel, hvor siddeknoglerne hviler, før du skifter, og notér afstanden fra næsen.
- Indstil den nye sadel til samme højde ved dens eget punkt for siddeknoglerne, som vores guide til sadelhøjde viser.
- Sæt punktet for siddeknoglerne tilbage på samme sted, ikke næsen, for sadler er forskellige i længden. Artiklen om sadel setback forklarer hvorfor.
- Indstil samme hældning, kør tre eller fire normale ture, og giv siddeknoglerne, bløddelene og inderlårene en score fra 0 til 10 efter hver.
En bikefitter kan også sammenligne to sadler med trykmåling i én session. Den viser, hvor du trykker, men ikke hvordan en lang tur føles. Følelsesløshed eller prikken, der bliver ved, efter du er stået af cyklen, eller et sår, der vokser, bliver varmt eller kommer med feber, er en grund til at gå til lægen frem for at prøve endnu en sadel, som artiklen om sadeltryk forklarer.
Hvad skal du notere om din sadel?
Skriv mærke, model og opgivet bredde ned, afstanden mellem dine siddeknogler og hvordan den blev målt, og sadlens højde, setback og hældning med de punkter, de blev målt til. Så starter en ny sadel eller en ny cykel fra kendte tal.
| Det, du noterer | Eksempel |
|---|---|
| Afstand mellem siddeknoglerne og metode | 125 mm, midte til midte, pap derhjemme, gennemsnit af tre |
| Sadlens mærke, model og opgivne bredde | Som det står på sadlen eller på producentens side |
| Målepunkt for højde og setback | 130 mm bag næsen, markeret med tape |
| Sadelhøjde | 740 mm til målepunktet |
| Setback | 80 mm til næsen |
| Hældning | Vandret, eller næsen 1 grad nedad |
| Hvordan den føltes | Scorer fra 0 til 10 efter hver af de første fire ture |
En bikefit-historik gemmer tallene med hver ændring, så den næste bikefitter ved, hvad du har prøvet. I Velograph registrerer et bikefit sadlens model og opgivne bredde ved siden af højden, setback, hældningen og placeringen på skinnerne. Giver modellens navn en anden bredde end den registrerede, spørger gennemgangen af bikefittet, hvilken der er rigtig. Hvert bikefit bliver i rytterens egen profil, og siden for ryttere (på engelsk) viser, hvad den gratis Rider-plan gemmer.
Videre læsning
- Gender differences in bicycle saddle pressure distribution during seated cycling (på engelsk), Medicine and Science in Sports and Exercise, 2008.
- Women's bike seats: a pressing matter for competitive female cyclists (på engelsk), The Journal of Sexual Medicine, 2011.
- Bicycle seat designs and their effect on pelvic angle, trunk angle, and comfort (på engelsk), Medicine and Science in Sports and Exercise, 2003.
- The effect of saddle nose width and cutout on saddle pressure distribution and perceived discomfort in women during ergometer cycling (på engelsk), Applied Ergonomics, 2018.
Velograph er ikke tilknyttet, sponsoreret eller anbefalet af noget hold, nogen rytter eller nogen virksomhed, der nævnes i denne artikel. Navnene bruges kun til at henvise til offentligt omtalt arbejde.
